Marselisborg Cup er det største og mest traditionsrige danske floorballstævne. Siden turneringens spæde start i 1995 er den bare vokset og vokset. I begyndelsen var stævnet en lille hyggeturnering udelukkende med deltagelse af herrehold men i 1999 deltog damerne for første gang. Siden da er både herre- og damerækken blevet udvidet. I 2003 deltog der således 16 herrehold og 9 damehold og i 2004 nåede stævnet nye højder med 24 herrehold og 15 damehold fra både Danmark, Norge og Sverige. Deltagerrekorden fra 2004 fik lov at stå til 2009, hvor der var besøg fra Danmark, Norge, Sverige, Schweiz og Tjekkiet, der blev spillet i 5 rækker efter puljespillet og der var 52 hold i aktion fordelt på 18 damehold og 34 herre.

Stævnet har igennem årene flyttet lokalitet flere gange, men det lader til at stævnet fra 2004 har fundet sit endelige "hjem" i Vejlby-Risskov kompleksets 4 haller med overnatning på Vorrevangsskolen og Vejlby Skole.

Stævnet afholdes i St. Bededagsferien (slutningen af april-begyndelsen af maj). Kampene begynder fredag morgen kl 8.00 og løber uafbrudt til lørdag aften hvor der spilles finaler. Allerede torsdag vil der være mulighed for indkvartering og naturligvis mulighed for at møde floorball'erne fra resten af Danmark. Stævnet sluttes af lørdag nat med stor fest.

Det er muligt at finde billeder fra nogle af årene på Galleri-siden

Vindere af Marselisborg Cup.
År Herrer elite Herrer Damer Herrer B Damer B
2010 ? ? ? ? ?
2009 Backstabbers United, (Norge) FC Hyltemeier Backstabbers United, (Norge) Herlev Hotboys FC TjekMark (DK/CZ)
2008 Backstabbers United, (Norge)FF KøbenhavnFC WannabiesTeam Århus
2007 Backstabbers United, (Norge)Hultsfred IBK (Sverige)  
2006 FC Svenmark, (Sverige/Danmark)Jægerhavn UnderlawsLyngby FF 
2005 Taygez (Sverige)Dingle (Sverige)Sønderborg Hangovers 
2004 FC OutlawsFrederikshavn BulldogsBenløse FC 
2003 Team ÅrhusDingle (Sverige)Herlev FC 
2002 ÅFS FloorballHafnia FC  
2001 Herlev FCJægerspris Underducks FC  
2000 Herning FCDingle (Sverige)  
1999 Aalborg Flyers FCJægerspris Underducks FCVissenbjerg Fighting Rats 
1998 Jona-Uznach Flames (Schweiz)   
1997 Aalborg Flyers FC   
1996 TSV Jona (Schweiz)   
1995 TSV Jona (Schweiz)   

Marselisborg Cup 1996 - en succes i støbeskeen.
Foto: Martin Langerhuus, Marselisborg 1996.
<br>
Fra venstre med overtrækstrøjer ses Peter Hassing og Christian Schumacher. På mål sidder Jacob Jensen. I baggrunden dirigerer Rene udskiftningsbænken og forrest i billedet er det Yves Schneckenburger fra Tsv Jona som spiller bolden ind foran mål.
Marselisborg Cup 1999.
Allerede torsdag varmes op med øl og hockey.
Marselisborg Cup 2000 - Herrefinale mellem Jægerspris og Herning.
Tilskuerne sad tæt da Herning og Jægerspris mødtes i en yderst
dramatisk finale.
Efter forlænget spilletid og et underkendt Jægersprismål måtte afgørelsen findes
ved straffeslag.
Der blev kun scoret et mål på straffeslagene, og det var Herning, der satte det
ind. Så uldjyderne
kunne fortsætte festen som vindere af Marselisborg Cup.