Floorball?

Floorball? -næsten lige som hockey, bare sjovere!
Floorball er en af de hurtigst voksende idrætsgrene i Danmark - og har gennem flere år været meget populær i Norge og Sverige under navnet "Innebandy". Floorball spilles over det meste af verden. Du husker måske spillet fra skolen som "hockey" med plastikstav og den hullede plastikbold.

ÅFS?

Vores medlemskare er pt. fra 5 til 50 år fordelt på ca. 55 damer og 80 herrer, og 30-40 ungdomsspillere. Vi kommer fra alle egne af landet og et par stykker fra Sverige, Norge og Finland. Vi har alle typer studier/jobs/karrierer. I vores seniorafdeling har vi et ry for at være gode til at feste og have det sjovt, men vi træner og spiller samtidigt brandseriøst.
Vores ungdomsafdeling lægger stor vægt på det sociale samt integration af alle. Vi har turneringshold i alle aldersklasser og tilbyder floorball til spillere fra nybegynder-niveau til de mere øvede.

Det er aldrig for sent, hvis du har lyst til at være med i ÅFS Floorball. Vi er åbne for nye medlemmer hele sæsonen igennem.
Der er altid plads til nye spillere, officials, supportere m.v. - gælder både erfarne spillere og nybegyndere!

Hvad koster det?

Fra 150 til 1600 afhængig af medlemskab, se Kontingent

Hvilket hold skal jeg starte på?

Vi har i sæsonen 2010/2011 9 hold, de fleste af holdene er åbne for tilgang hele sæsonen igennem.
Du kan bare møde op og prøve at træne med, men det er bedst lige at kontakte en af trænerne for det hold du gerne vil starte på.

  • 1. dame: 1. dame spiller turneringskampe i ligaen, kontakt træner Lars Erik Bartels (22792523) hvis du ønsker at starte direkte på 1. holdet.
  • 1. herre: Har du spillet før, og ønsker at starte direkte på 1. holdet kan du kontakte træner William Ehmsen (23447406). 1. holdet spiller i 1. division.
  • 2. dame: Hvis du er helt ny og ønsker at spille kampe er 2. dame holdet stedet for dig. Som ny kan du få en introduktion til floorballsporten og spille kampe i 1. division.
  • 2. herre: Holdet består af spillere, der har spillet floorball før. 2. holdet spiller i 2. division.
  • 3. herre: For dig som har et basalt kendskab til floorball. 3. holdet spiller i 3. division, så der er mulighed for at spille kampe.
  • U11: For de lidt yngre, årgang 99 til 02. Hovedformålet er at børnene skal lege og have det sjovt med floorball.
  • U13: Her starter du hvis du er årgang 1997/98. U13 deltager i Danmarksturneringen.
  • U15: Her starter du hvis du er årgang 1995/96. U15 deltager i Danmarksturneringen.
  • Motionsherre: Hvis du ønsker at spille floorball for sjov uden at deltage i Danmarksturneringen. Som motionist kan du få en ugentlig træning med spil og sjov.

 

Træningstider?

Findes under Holdoversigten

Hvornår løber sæsonen fra og til?

De første kampe i Danmarksturneringen spilles i slutningen af september. Herefter er der jævnligt kampe frem til starten/midten af december. Hvorefter der er julepause. De første kampe i det nye år spilles tidligt i januar. Den ordinære turnering slutter i marts måned. Skal holdet spille slutspil,oprykning eller måske nedrykning er turneringen først slut i april.
For ÅFS'ere slutter sæsonen først rigtigt efter Marselisborg Cup, som er årets store floorballturnering og fest, der afholdes hvert år i bededagsferien af ÅFS Floorball.
Selve træningen følger stort set turneringssæsonen, men med start i august for turneringshold. Efter turneringsafslutningen falder antallet af træninger. Efter Marselisborg Cup er der som regel fællestræning for hele klubben frem til sommerpausen i starten af juni.

Hvad med udstyr?

For at spille skal du blot bruge et par indendørssko, shorts, t-shirt og en stav.
I starten kan du låne en af klubbens stave. Men med tiden vil du nok gerne have en selv. De fås lige fra 200 kr op til 1000 kr. Køber man en stav til en 300-500 kr får man en udmærket stav.
Ønsker du at stå på mål er udstyrlisten lidt mere omfattende. Målmanden spiller i målmandsdragt, uden stav og har hjelm på. Men tøv ikke hvis du gerne vil stå mål, vi har alt udstyret.

Hvem kan jeg kontakte?

For yderligere information kontakt: Lars Erik Bartels (22792523)